KITE- & WINDSURFING

Rosenvold Strand camping ligger i vandkanten ved udmundingen af Vejle fjord. Både stranden lige foran pladsen og arealet øst for Rosenvold havn er meget velegnet til at rigge udstyr. Hele bugten umiddelbart foran pladsen er velegnet til både kite og windsurfing.

Vinden er bedst fra Nordvest til sydøst. Når vinden frisker op kommer der ofte små og mellemstore bølger på fjorden, som giver gode bump & jump forhold til de øvede surfere. Freeridere og racere finder ofte lidt mere vind her i vestlige retninger, da vinden komprimeres ud gennem fjorden.  Når vinden er fraværende er hele bugten perfekt til SUP og kysten til begge sider er velegnet til kortere eller længere ture.