Generel information og FAQ
FAQ og det du har brug for
svar på dine spørgsmål
Har du spørgsmål til pladsen eller det der sker omkring den, kan du finde mange af svarene her – finder du ikke svaret er du naturligvis altid velkommen til at henvende dig i receptionen.
Informer os venligst ved hærværk, dryppende vandhaner, generende uro og andre uheldige omstændigheder, som kræver vores omgående opmærksomhed – det kan gøres i receptionen eller på nedenstående telefonnummer til lejrchefen.
Nyttige telefonnumre:
Lejrchefen: +45 7569 1415 / +45 2142 5242
Lægevagten: +45 7011 3131
Alarmcentral: 112
Politi: 114
Juelsminde Apotek: +45 7569 4361
Vejle Dyrehospital: +45 7582 1600
Ankomst
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Rosenvold Strand Camping!
Ankomst til vores campingpladser kan ske fra kl. 14, så I har god tid til at finde jeres plads, slå teltet op eller gøre campingvognen klar, inden ferien rigtig begynder.
Hvis I har lejet en af vores udlejningsenheder, kan I først tjekke ind fra kl. 15. Det giver os mulighed for at gøre enhederne klar, så I kan få et behageligt og indbydende ophold fra første minut.
Afrejse
I lavsæson – skal der afregnes inden kl. 11. Du skal være klar til at forlade pladsen kl 12, da pladsen kan være bestilt af en anden. Kommer der ingen er det muligt at blive lidt ekstra så pladsen forlades senest kl. 15. Lejede hytter, mobilhome, safaritelte, campingvogn og telte skal forlades senest kl. 11.
I højsæsonen – afregnes og forlades pladsen senest kl. 12. Lejede hytter, mobilhome, safaritelte, campingvogn og telte skal forlades senest kl. 11.
Åbningstider butik
I lavsæsonen kan åbningstiderne variere, så husk at tjekke skiltet på døren. I højsæsonen har vi åbent alle dage fra kl. 08.00 til 20.00.
Selvom butikken nogle dage i lavsæsonen kan have lukket, kan campingpladsens gæster altid henvende sig i receptionen eller informationen, hvis de ønsker at bestille eller afhente brød.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i butikken!
Åbningstider Reception/information
Lavsæson:
-
Hverdage: kl. 09.30-11.00 og 14.00-17.00
-
Weekend: kl. 09.00-17.00
Højsæson:
-
Alle dage: kl. 09.00-12.00 og 13.00-18.00
Ankomst er mulig fra kl. 13.00-21.30 eller efter aftale.
Åbningstiderne kan ændre sig løbende efter behov, men vil være opdateret på tavlen ved døren.
Har I brug for at komme i kontakt med os udenfor åbningstid, er I altid velkomne til at ringe på +45 75 69 14 15.
Hjertestarter
Der er hjertestarter foran butikken. I tilfælde af hjertestop ring 112 og hent hjertestarteren.
Kemisk toilet og spillevand
Tømmes i det opmærket område ved servicebygninger C og D.
Pladsen
Der skal være ro på pladsen mellem kl. 23:00 og 07:00. Musik, TV og høj tale må ikke virke forstyrrende for andre gæster.
I dette tidsrum er det heller ikke tilladt at køre rundt på pladsen.
Vis venligst hensyn – nogle gæster, både børn og voksne, går tidligt til ro.
Badefaciliteter
I Servicebygning C findes vores badefaciliteter. I herre- og dameafdelingen aktiveres varmt vand i bruserne med kort eller chip: Det varme vand vil være aktiveret i 2 minutter – herefter skal det ganaktiveres med chip eller kort. De almindelige bade er inkluderet i opholdet.
I Serviceområde D er der 3 rum med oilet og bruser. Her bruges Dkk 5,- mønt. Man får cirka 3 min varmt vand i bruseren.
Til familiebadene i Servicebygning C bruges chippen eller kortet til at åbne døren: Dette koster 20 kr. I familebadene er der adgang til eget toilet og der er ikke nogen tidbegrænsning på det varme vand.
Ønskes der adgang til handicap-faciliteterne, skal dette informeres om ved ankomst.
Affald
Aflever venligst dit affald ved Servicebygning B og sorter det i metal, pap & papir, plast og glas. Alt andet affald skal være i lukkede, klare affaldsposer og betragtes som restaffald. Papkasser skal være sammenpakkede, før de afleveres.
Storskrald skal bortskaffes for egen regning og må ikke lægges ved containerne.
Autocamper tømning og vandpåfyldning
Det er muligt at tømme gråvand, kemiske toiletter og fylde vand på både autocampere og campingvogne.
Disse faciliteter findes ved Servicebygning D, som ligger for enden af Rosenvej.
Boldspil og drageflyvning
Henvises til strandarealet foran campingpladsen.
Adgangskort
De udleverede kort og/eller chips til pladsens faciliteter og bommen er kun til brug af de indskrevne campister på pladsen og må ikke lånes ud til andre.
Skulle der være behov for nogle til udlån – henvend jer venligst i receptionen.
Butik
I vores butik finder du alt, hvad der gør campinglivet nemmere og hyggeligere. Her kan du købe dagligvarer, kolde drikke, snacks og selvfølgelig friskbagt morgenbrød.
Morgenbrød skal bestilles dagen inden, for at være sikker på, at der er lige præcis dét I ønsker. Nogle dage bages der ekstra.
Dagsgæster til campister
Dagsgæster er altid velkomne på Rosenvold Strand Camping.
Prisen er 15 kr. pr. person, og alle gæster bedes melde sig i receptionen ved ankomst.
Parkering sker ved indkørslen til marinaen, og gæster skal forlade pladsen senest kl. 22:30.
El
Afregning sker efter dagstakst.
Ved udlevering af elmåler skal denne tilsluttes el-standeren – ikke campingvognen.
(Gælder for ACSI-gæster og fastliggere.)
Fællesarealer
Festteltet, pavilionen og den store hytte er alle fællesarealer, der kan lejes.
Der er rygeforbud i alle vores bygninger samt festteltsarealet i forbindelse med arrangementer.
Hunde
Hunde er velkommen på pladsen. De skal føres i snor alle steder, og deres efterladenskaber skal bortskaffes. Der er hundeløbegård bag campingpladsen, hvor hunden kan slippes løs og løbe rundt. Vær opmærksom på de signaler hundene sender hvis der er andre hunde. Brugen af hundeløbegården er på eget ansvar.
Kørsel
Al kørsel på campingpladsen skal foregå i skridttempo, max 10 km. Kørsel på pladsen skal begrænses.
Parkering
Ved marinaen. Natparkering i forlængelse af butikken (mellem 21:00 og 08:00). Dag og natparkering overfor butikken hele dagen.
Vaskeri
Vaskemaskinen og tørretumbler er placeret i hjørnet af Informationsbygningen i gavlenden. Det koster 45 DKK pr. vask/tørretumbling. Dette betales i butikken.















