HAVKAJAK & SURFING

Kystlinjen til begge sider for Rosenvold Strand Camping er fantastisk til dagsture i kajak. Få steder finder man så smuk en kystlinje, med masser af muligheder for at finde sin egen lille Robinson Cruse strand. Mod vest ind af fjorden skaber morænelandskabet med op til 20 meter høje skrænter en fantastisk kulisse for kystnære ture. Afhængig af turens længde, vil man både komme forbi ruinen af Fakkrgrav Badehotel, det smukke Vejle fjord hotel og måske runde Træskohage fyr.

Mod øst passere man hurtigt Rosenvold slot, hvor efter skoven nærmest vælter ud i Kattegat. Det skaber en skulpturel kyststrækning med krogede stammer der rækker ud i havet. Efter 5 km kommer man til Stenhøj strand, hvor der findes flere velbeliggende shelters med udsigt over mod Fyn. En kort gåtur fra kysten ligger Staksevold røverborg, der er et oplagt sted at nyde en madpakke i skovens ro. På solrige dage giver kystens lerholdighed vandet en nærmest tyrkis farve, der giver associationer til sydligere himmelstrøg.

Kite- & Windsurfing:

Rosenvold Strand camping ligger i vandkanten ved udmundingen af Vejle fjord. Både stranden lige foran pladsen og arealet øst for Rosenvold havn er meget velegnet til at rigge udstyr. Hele bugten umiddelbart foran pladsen er velegnet til både kite og windsurfing.

Vinden er bedst fra Nordvest til sydøst. Når vinden frisker op kommer der ofte små og mellemstore bølger på fjorden, som giver gode bump & jump forhold til de øvede surfere. Freeridere og racere finder ofte lidt mere vind her i vestlige retninger, da vinden komprimeres ud gennem fjorden.  Når vinden er fraværende er hele bugten perfekt til SUP og kysten til begge sider er velegnet til kortere eller længere ture.

Læs mere:

Træskohage fyr

Stenhøj strand 

Som noget nyt har vi netop fået Sit-Up Kayaks og SUB-Boards. Book din SUP eller Sit-on-Top Kajak herunder:

Oplevelse ved Juelsminde