To nye safaritelte indtager pladsen

Nye safari-telte på Rosenvold Strand Camping

Vi er glade for at kunne præsentere to helt nye safari-telte, hvor I kan nyde ferien i rolige og komfortable omgivelser – perfekt til familier eller små grupper på op til fem personer.

Teltene er indrettet med møbler i naturtræ, der skaber et varmt og naturligt udtryk, og alle senge er udstyret med gode madrasser, dyner og puder, så I kan sove behageligt efter en dag fyldt med oplevelser.

Madlavning bliver både nemt og fleksibelt med det flytbare madlavnings-arrangement, som kan bruges både inde i teltet og ude på terrassen.

Udenfor finder I et havesæt med bord og stole samt en kulgrill – ideelt til hyggelige måltider og afslappede aftener under åben himmel.